Beachvolley er en sommersport, men Worldtouren kører efterhånden hele året rundt, da klimaet er forskelligt og samtidig er der flere stævner, som holdes indendørs.
Der er en lang række ting, som du bør tage højde for når du skal prøve at finde spil med værdi, hvor du ved mere end bookmakeren. Indenfor beachvolley kan det være mange forskellige ting.
Du kan blandt andet se på historikken for de forskellige spillere. Hvordan har de klaret sig i de andre stævner og har de fx mødt deres modstander før. Er det et hold som er godt sammenspillet eller er det en helt ny konstellation. Hvor er spillerne fra? Spillere fra Brasilien og USA vil måske være bedre til at spille i meget vind, da de spiller udendørs hele året pga. klimaet. Omvendt vil spillere fra Nordeuropa have trænet meget indendørs, og derved vil de måske være bedre, hvis det er helt vindstille eller hvis stævnet bliver afholdt indendørs.
I beachvolley vil det land som afholder stævnet ofte have adskillige hold med i turneringen, som får wildcard til at spille. De skal dermed ikke kvalificere sig via ranglisten, og derfor kan der godt komme hold med, som er langt under niveau i forhold til deres modstandere. Så brug noget tid på at undersøge de hold til stævnerne, som ikke har mange point, da det ofte er her de rigtig gode værdispil er.